Kontakt

Sundhedsplejerske Dorthe Bolvig

Tlf. kan træffes hverdage mellem 8.00 - 15.00 og fredag til kl.14 på tlf. 29 64 91 74.

Mail: [email protected]

Sundhedsplejersken kan træffes ved at lave aftale via tlf. eller mail.

Sundhedsplejerskens lokale ligger i bygningen til højre for skolen.

Både elever og forældre er velkomne til at kontakte sundhedsplejersken.

 

Trivselssamtaler

Ved trivselssamtalerne danner sundhedsplejersken et helhedsbillede af barnet trivsel. Formålet er at styrke børnenes sundhed og trivsel.

Eksempler på emner, der drøftes: Selvværd, kammerater, dagligdag, interesser, kost, motion, pubertet, seksualitet, alkohol m.v.

Sundhedsplejerskens tilbud om trivselssamtaler er i de første klasser rettet mod både barnet og forældrene. Derfor opfordres der til, at forældre deltager i 0. klasse.

Herefter er det barnet/den unge selv, som får tilbuddet.

Trivselssamtalerne foregår sammen med sundhedsplejersken enten individuelt eller i grupper med nogle kammerater.

 

Hvornår afholdes samtalerne?

Barnet/den unge inviteres automatisk til en trivselssamtale ca. hvert andet år. (0., 6. og 8. klasse), hvor barnet vil blive målt og vejet samt få lavet syns- og høreprøve. Høreprøve er fastlagt til 0. og 8.kl. samt efter behov. Der vil blive lavet farvesynstest i ind- og udskolingen.

i 1. klasse bliver børnene inviteret til måling af højde og vægt.

Indskolingsundersøgelsen foretages i 0. kl. med forældredeltagelse, udskolingsundersøgelsen foretages i 8. kl.

Sundhedsplejen tilbyder behovssamtaler og behovsundersøgelser, som kan være i forlængelse af de fastlagte samtaler. Forældre, den unge selv eller samarbejdspartnere er velkomne til at henvende sig ved behov for sparring og/eller samtaler. Samarbejdspartnere informerer forældre inden kontakt.

 

Samarbejde med sundhedsplejersken

Sundhedsplejersken samarbejder med familien, klasselæreren, skolefritidsordningen og evt. andre vdr. sundhedsmæssige forhold omkring det enkelte barn.

Sundhedsplejen tilbyder undervisning og temadage i samarbejde med klasselæreren. Bl.a. undervisning om krop, køn og identitet i 3. klasse, menustrationsundervisning af piger i 4. klasse, pubertetsundervisning på 4.-5. klassetrin og seksualundervisning i 8.-9. klasse.