Princip for timefordeling:

Skørping Skole følger Rebild Kommunes vejledende timefordelingsplan.

Skolens ledelse kan i forbindelse med skoleårets planlægning og i løbet af skoleåret ud over timefordelingsplanen tilgodese andre områder med timer. Det kan f.eks. være:

•    Klasser med særlige behov.
•    Holddannelse i klasser med mange elever.
•    Holddannelse ved undervisning af store klasser i mindre faglokaler.
•    Pædagogiske projekter.
•    Implementering af spontane ideer.

Skolebestyrelsen og det pædagogiske råd orienteres ved tildeling af ekstra timer.
 

 
 
Indskolingen består af fire årgangsteams, og mellemtrinnet samt udskolingen har tre årgangsteams.

I fagfordelingen arbejder vi efter følgende princip og rækkefølge i indskoling og på mellemtrin:
  1. Hver lærer tilknyttes et årgangsteam.
  2. Hvert årgangsteam forsøger at dække samtlige fag.
  3. Hvis det ikke kan lade sig gøre, forsøger afdelingen at løse opgaven.
  4. Hvis det ikke kan lade sig gøre, løser skolens ledelse i samarbejde med lærerne opgaven. Det er i dette felt, at vi beslutter omfanget af ”lånelærere/gæstelærere/ressourcelærere”.
I udskolingen sker det efter følgende princip og rækkefølge:
  1. Lærerne i teamet forsøger at dække samtlige fag.
  2. Hvis det ikke kan lade sig gøre, løser skolens ledelse i samarbejde med lærerne opgaven. Det er i dette felt, at vi beslutter omfanget af ”lånelærere/gæstelærere/ressourcelærere”.
 
 
 
Der er som udgangspunkt lærerskift efter 0., 3. og 6. årgang.

Det betyder for teamdannelsen:
  1. Det naturlige er at følge klasse og team under hensyntagen til princip for lærerskift.
  2. Er der lærere, der ønsker at fravige princip om naturligt at følge klasse og team, så skal læreren lave en begrundet ansøgning til skolens ledelse, der herefter i dialog med de involverede lærere tager beslutningen.
  3. Der skal være kontinuitet i børnenes skoleforløb, derfor er det vigtigt med den valgte teamstruktur og teamdannelse at sikre, at der er fokus på videns- og erfaringsdeling i forhold til følgende overgange:
  • Børnehave => Børnehaveklasse
  • Børnehaveklasse => 1. klasse
  • 3. klasse => 4. klasse
  • 6. klasse => 7. klasse